Svindlere narrer flere penge fra netbankkunder

I fjerde kvartal 2016 blev danske bankkunder snydt for 2,5 millioner kroner ved phishing og andre typer netbaseret svindel. Til gengæld var der ingen tab som følge af netbankindbrud.

Det fremgår af en statistik fra Finansrådet. Den viser, at der var fem forsøg på netbankindbrud i kvartalet, men at ingen af dem førte til tab.

Til gengæld var der 818 forsøg på svindel (social engineering). Det er typisk sager, hvor svindleren via sms, e-mail eller telefonopkald narrer offeret til at afgive password eller nøglekortkoder.

213 af svindelforsøgene førte til tab. Dermed var det gennemsnitlige tab på knap 12.000 kroner pr. vellykket svindelforsøg.

I alt var der 1.790 svindelforsøg i 2016, hvoraf de 416 førte til tab på i alt 6,3 millioner kroner.

Bankerne dækker tabet for privatkunder.

Graf over tab på netbankindbrud

Kilde: Finansrådet