Ulovligt at oprette domæner under falsk navn

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/9/2004

Et amerikansk lovforslag vil gøre det til en skærpende omstændighed, hvis en svindler eller piratkopist opretter et netdomæne under falsk navn.

Det er ikke usædvanligt, at spam-afsendere opretter domæner under falsk navn. Men også lovlydige netbrugere kan gøre det, for eksempel for at undgå at deres mail-adresser optræder i de offentligt tilgængelige databaser over domæner.

Lovforslaget vil ikke i sig selv gøre det ulovligt at opgive falske navne- og kontaktoplysninger, når man opretter et domæne på nettet. Men hvis domænet bliver brugt til ulovlige formål, bliver det regnet for en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Så kan straffen blive op til syv års fængsel.

Lovforslaget, der primært er rettet mod piratkopiering, er godkendt af Repræsentanternes Hus, men har endnu ikke været gennem senatet.

Links