Virus rammer hver tredje

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/12/2006

35 procent af danskerne blev sidste år ramt af computervirus. Det er lidt flere end gennemsnittet i EU, som er på 32 procent.

Det fremgår af rapporten "Informationssamfundet Danmark – It-status 2006" fra Danmarks Statistik og IT- og Telestyrelsen. Spanierne er de mest udsatte EU-borgere, her var 48 procent udsat for virus i 2005.

Rapporten viser også, at jo mere man bruger internettet, desto mere spam modtager man. Således havde 59 procent af de daglige brugere modtaget spam den sidste måned, mens andelen kun var 37 procent hos de ugentlige brugere.

Danske virksomheder anvender en række metoder til at beskytte sig mod it-sikkerhedsproblemer. 94 procent af de firmaer, der har en internetopkobling, har således et antivirusprogram. 87 procent har en firewall, og 83 procent tager en backup, som de opbevarer et andet sted end i produktionsmiljøet.

Links