Bagdør står åben i bærbare fra Acer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/1/2007

Bærbare computere fra Acer bliver angiveligt leveret med en præinstalleret bagdør.

Sikkerhedseksperten Tan Chew Keong har opdaget sikkerhedshullet. Han oplyser, at det har eksisteret på selskabets maskiner siden 1998.

Han mener, at bagdøren også findes på nye modeller fra pc-producenten som eksempelvis Aspire 5600.

Marcus Murray, der er sikkerhedskonsulent i det svenske firma Truesec vurderer, at det er meget nemt at udnytte sårbarheden. Det kræver blot, at man får brugeren til at besøge en webside, som har lagret kode, der kan styre ActiveX-kontroller.

Sikkerhedsvirksomheden Secunia, har sat Acers maskiner på sin liste over kritiske sårbarheder. Man kan løse problemet kaldet lunchapp.ocx ved at lukke for Active Scripting, og kun aktivere det for websider, man har tillid til.

Links