To sikkerhedshuller i Windows Mobile

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/2/2007

Microsofts styresystem Windows Mobile, der anvendes i mobile enheder som PDA’er, har angiveligt to sikkerhedshuller.

Hullerne er afsløret af sikkerhedsfirmaet Trend Micro. Det ene findes i Windows Mobiles udgave af Internet Explorer og det andet i Windows Mobile Pictures and Video.

Begge sårbarheder kan få styresystemet til at gå ned, hvis en bruger kommer til at åbne bestemte ondsindede websider.

Microsoft har endnu ikke offentliggjort rettelser, der kan lukke de to huller.

Links