Hackere på jagt efter chefernes kreditkort-oplysninger

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/2/2007

Hackere går nu efter at stjæle chefernes cyberidentitet.

Januar bød på et hidtil uset antal tyverier af forretningsfolks kreditkortoplysninger, oplyser firmaet Debix, der har specialiseret sig i at imødegå tyverier via falsk identitet på internet.

I løbet af et par uger i januar steg mængden af svindelnumre på e-handelsteder nærmest eksplosivt.

Det er først og fremmest forretningsfolk fra små og mellemstore virksomheder, som er hackernes yndlingsofre. Det skyldes, at disse virksomheder har en tendens til at tillade, at medarbejderne opretter kreditkort i topchefens navn, så de kan indkøbe varer til virksomheden.

Der er tre hovedgrunde til, at svindelen virker: Forretningsfolk har ofte en høj kredit, e-handelssteder afviser sjældent kreditkortkøb fra virksomheder fordi e-handelsstedernes applikationer til handel med virksomheder traditionelt har været forholdsvis sikre og endelig at virksomhedskort typisk giver 60 dages kredit, så det varer længere inden svindelnumre bliver afsløret.

Links