To sikkerhedshuller i Windows Vista

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/2/2007

Windows Vista er hot news, når det drejer sig om huller i sikkerheden. Der er nu fundet hele to af slagsen.

Det ene er fundet af sikkerhedsfirmaet eEye Digital Security. Hullet siges at være det første i Vista, selv om læsere af bladet Computerworld for et par dage siden har kunnet læse om et andet sikkerhedshul (klik på nedenstående link).

Det nyopdagede hul findes ifølge sikkerhedsfirmaet potentielt i Publisher 2007. Det skulle angiveligt kunne give hackere adgang til at overtage kontrollen med pc’en og afvikle ondsindet kode på vegne af den bruger, der er logget ind på maskinen.

Ifølge sikkerhedsfirmaet skal brugere af Vista være meget forsigtige, idet det skulle være nemt for brugere, selv at komme til at lukke op for hullet. Det er ikke åbent før brugeren ved en fejltagelse kommer til at foretage sig noget forkert. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt information om, hvad det er brugeren kan komme galt afsted med.

Microsoft har ikke udsendt rettelser til sikkerhedsbristen.

Links