Ingen Microsoft sårbarheder i marts

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/3/2007

14.03.07: Anden tirsdag i måneden er normalt årsag til travlhed på Microsofts servere, da der her bliver udgivet sikkerhedsbulletiner og rettelser til sårbarheder. I marts måned er der imidlertid ingen af delene. Det kan betyde at der ikke har været tilstrækkelig tid til at rette eventuelle sårbarheder, eller at der ganske enkelt ikke har været nogen.

Microsoft har dog udgivet i alt seks ikke-sikkerhedsrelaterede programrettelser på Windows Update, fire af dem ligeledes på Software Update Service og to af dem ligeledes på Windows Server Update Services. Alle seks programrettelser bliver anført som 'høj prioritet'.

Programrettelserne omfatter bl.a.:
Opdatering til Windows Media Format 11 SDK til Windows XP (KB929399)
Opdatering til Windows XP (KB929338)
Windows Værktøj til fjernelse af skadelig software - marts 2007 (KB890830)
Opdatering til Outlook 2003-filteret mod uønsket e-mail (KB931764)

Næste gang Microsoft giver lyd fra sig er den 10. april 2007.

Links