Web-angreb bliver personlige

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/3/2007

30.03.07: Udviklerne af software til svindel på nettet og andre kriminelle som bagmændene bag botnets og phishing-sites skræddersyr i stadigt højere grad deres angrebsvåben, så de er tilpasset den enkelte modtager.

Det viser en undersøgelse foretaget af IBM’s såkaldte X-force Team under Big Blue’s Internet Security Systems division. Forskerne peger på, at svindlerne ofte anvender værktøjer til personalisering for at gøre deres angreb mere målrettede og dermed mere effektive.

De cyber-kriminelle scanner eksempelvis efter oplysninger på nettet, der for eksempel er lavet af marktingfirmaer for at analysere brugeres adfærd, når de er på nettet.

Links