Botnet-kode udviklet med JavaScript offentliggjort på Internet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/4/2007

04.04.07: En deltager i en amerikansk sikkerhedskonference lagde kode, der blev demonstreret på konferencen ud på Internet. Koden er udviklet i JavaScript for at demonstrere, hvorledes Javascript kan anvendes af hackere og kan forvandle enhver browser til et spamværktøj for dem.

Koden kaldet Jikto kan scanne internet for at finde sårbare browsere, der kan anvendes til at skabe et botnet. De sårbare browsere kan efterfølgende anvendes af svindlere til at udsprede spam.

Koden er nu fjernet fra det websted, hvor den blev lagt ud. Det var en konsulent i et sikkerhedsfirma, som lagde koden på sit websted og lagde et link til den på digg.com.

Links