Mobiltelefoner er det nye mål for hackere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/4/2007

12.04.07: Forskerne hos to amerikanske antivirusfirmaer advarer i to nye rapporter om, at mobiltelefoner hastigt er på vej til at blive hackernes nye ynglingsmål. I den ene rapport forudser forskere hos antivirusfirmaet McAfee, at antallet af angreb på PDA’er og smartphones vil blive fordoblet i år.

Sikkerhedsfirmaet Sipera, der har specialiseret sig i mobil sikkerhed, har fundet en række sårbarheder i dual-mode mobiltelefoner og trådløse telefonsystemer. Firmaet advarer om, at de sikkerhedstrusler, der typisk har været rettet mod pc’er, kan blive lige så alvorlige for mobiltelefoners vedkommende.

Et af problemerne i forbindelse med mobiltelefoner er, at de typisk anvender styresystemet Symbian. Det betyder - lige som det er tilfældet for Windows - at et enkelt brud på sikkerheden kan have vidtrækkende konsekvenser.

McAfees forskere forudser, at de første former for sikkerhedsbrud på mobile enheder vil dreje sig om adware og spyware, som har til formål at lokke brugere til falske websteder. Forskerne peger også på en stigning i tale-baseret spam.

Links