Skype ramt af ny orm

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/4/2007

17.04.07: En orm udbredes i øjeblikket via internettelefoni-systemet Skype. Ormen med navnet Pykse.A spreder sig selv via kontaktlister i Skype og sætter Skype op til ”vil ikke forstyrres”, så man ikke modtager opkald.

Ormen mailes rundt til personerne på Skype-brugeres kontaktliste med et link til en falsk URL med ondskabsfuld software. Når softwaren installerer sig, vises et billede af en letpåklædt kvinde på skærmen.

Antivirusfirmaet F-Secure oplyser, at formålet med ormen formentlig er at reklamere for en række identiske hjemmesider, der alle beskæftiger sig med Afrika. Ormen sender også oplysninger til en hjemmeside, hvis formål tilsyneladende er at tælle, hvor mange pc’er der er inficeret med Pykse.A.

Links