To ud af tre skifter aldrig password

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/6/2007

Hver tredje it-bruger skriver sine passwords ned, og to ud af tre skifter dem aldrig. Det viser en engelsk undersøgelse.

Bag undersøgelsen står det britiske handels- og industriministerium. Man har spurgt 1.800 voksne om deres brug af password. Blandt resultaterne var også, at en ud af fem bruger samme password til netbank og til andre tjenester.

- Uheldigvis er det svageste led i netværkssikkerhed ikke teknologien, men de ansatte og brugerne. Undersøgelsen viser, at et chokerende antal mennesker er skødesløse med passwords, siger minister for videnskab og innovation, Malcolm Wicks, i en pressemeddelelse.

Links