Apple lukker otte huller i QuickTime

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/7/2007

Apple har lukket otte sikkerhedshuller i medieafspilleren QuickTime. Hullerne kan udnyttes via websider.

Hullerne blev lukket i QuickTime 7.2, som Apple udsendte den 6. juli. Flere af hullerne kan udnyttes via websider. Hvis man besøger en skadelig webside, kan den således udnytte en sårbarhed til at afvikle programmer på ens pc.

Sårbarhederne ligger blandt andet i behandlingen af Java, SMIL og forskellige filmformater. De findes i udgaverne af QuickTime til Mac OS X og Windows XP og Vista.

QuickTime 7.2 kan hentes på Apples websted.

Links