Italiensk politi anholder 26 hackermistænkte

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/8/2007

26 personer, der mistænkes for at stå bag angrebet i juni på over 10.000 italienske websteder, er anholdt i Italien.

Angrebet blev udført ved hjælp af programmet Mpack, der blev placeret på en lang række webservere. Ifølge italiensk politi var formålet at skaffe fortrolige oplysninger, som kunne anvendes til phishing.

Politiet oplyser, at hovedmanden var en 22-årig mand. 18 af de anholdte er italienere, mens resten kommer fra østeuropæiske lande, skriver bladet ITpro.

Links