Sun synkroniserer Java-rettelser efter kritik

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/9/2007

Sun vil fremover udsende sikkerhedsrettelser til de forskellige udgaver af Java Standard Edition på samme tid. En sikkerhedsforsker har kritiseret firmaets hidtidige praksis, hvor nogle kunder fik rettelserne før andre.

Java Standard Edition (Java SE) findes i varianterne Java SE 6, J2SE 5.0 and J2SE 1.4.2. Trods de forskellige versionsnumre er der tale om det samme program, skriver The Register. Hidtil har Sun udsendt rettelser til de varianter, der er rettet mod softwareudviklere, først. Senere er så kommet varianterne til almindelige pc-brugere.

Det har teknologichef Marc Maiffret fra sikkerhedsfirmaet Eeye kritiseret. Han gør opmærksom på, at hackere kan bruge rettelserne af udviklerversionerne til at finde ud af, hvor der er huller i de versioner, som der ikke er udsendt rettelser til.

Ifølge The Register og IDG News Service har Sun nu ændret praksis. Fremover skulle rettelserne komme til alle varianter på samme tid.

Links