Sun lukker sikkerhedshuller i Java

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/10/2007

Nye versioner af Java Runtime Environment lukker flere sikkerhedshuller.

Sun har udsendt JDK og JRE 6 Update 3, JDK og JRE 5.0 Update 13 og SDK og JRE 1.4.2_16. Dermed har firmaet opfyldt sit løfte om fremover at udsende rettelser til de forskellige Java-udgaver samtidig.

De nye versioner lukker flere sikkerhedshuller. Et af dem giver Javascript-programmer mulighed for at kommunikere med andre computere end den, som programmet oprindelig blev hentet fra.

Andre sårbarheder giver angribere adgang til fortrolig information eller skjule programadvarsler om sikkerhedsproblemer.

Hvis man har en nyere version af Java installeret, kan opdateringen hentes og installeres automatisk. Ellers kan den hentes på Suns websted for Java.

Links