Adobe reagerer på sikkerhedshul

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/10/2007

Adobe har offentliggjort en opskrift på, hvordan man kan fjerne en sårbarhed i Adobe Reader og Acrobat, indtil en rettelse er klar.

Sårbarheden blev fundet af sikkerhedsforskeren Petko D. Petkov, der omtalte den på sin blog den 20. september. Han undlod at offentliggøre nærmere detaljer om den, indtil Adobe har haft lejlighed til at udvikle en rettelse, der lukker sikkerhedshullet.

Adobe oplyser, at en rettelse kommer i denne måned. Indtil da kan man foretage en ændring i registreringsdatabasen. Ændringen medfører, at Adobe Reader eller Acrobat ikke længere kan åbne links af typen mailto.

Links