Adobe lukker hul i Reader

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/10/2007

Adobe har udsendt nye versioner af Adobe Reader og Acrobat, der lukker et sikkerhedshul, som firmaet tidligere har informeret om.

Sårbarheden blev opdaget af sikkerhedsforskeren Petko D. Petkov, der omtalte det den 20. september. Hullet kan udnyttes, hvis en angriber kan lokke sit offer til at åbne en PDF-fil, der er udformet på en særlig måde.

Sårbarheden hænger sammen med en underliggende sårbarhed i Windows' behandling af URL'er. Adobe oplyser da også, at Microsoft muligvis senere vil komme med en rettelse af dette problem.

Fejlen er rettet i Adobe Reader 8.1.1 og Acrobat 8.1.1. De nye versioner kan hentes via opdateringsfunktionen i programmerne.

Links