Storm-orm lokker med dødedans

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/11/2007

Dansende skeletter skal narre folk til at installere botnet-programmet Storm.

Storm-ormens bagmænd udnytter Halloween til at indføre en ny metode til at få spredt deres skadelige program: En e-mail indeholder et link til en webside med et billede af et dansende skelet. Hvis man besøger websiden med en Internet Explorer, der ikke er opdateret med Microsofts seneste sikkerhedsrettelser, bliver Storm-ormen installeret på pc'en.

Derefter vil pc'en være en del af Storms netværk af inficerede pc'er, et såkaldt botnet. Disse pc'er kaldes robotter eller – hvis man skal blive i Halloween-stilen – "zombier."

Man kan undgå at blive ramt ved at holde sit system opdateret og undlade at besøge websteder, som man uopfordret modtager links til.

Links