Forskere bryder trådløst tastaturs kryptering

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/12/2007

Det er blevet lettere at aflytte trådløse tastaturer fra Microsoft, efter at forskere har fundet ud af, hvordan tastaturerne koder de data, de sender til pc'en.

To forskere fra det svejtsiske sikkerhedsfirma Dreamlab Technologies har opsnappet kommunikationen fra tastaturer af typen Microsoft Wireless Optical Desktop 1000/2000. De sender data over radiobølger med 27 MHz frekvens. Data kunne opsnappes på op til ti meters afstand.

Ifølge forskerne er data fra tastaturet beskyttet med kryptering. Men mekanismen er så enkel, at det er let at bryde den. Dermed kan en hacker opsnappe tastaturtryk i luften og få adgang til passwords og andre informationer, som brugeren indtaster.

En tilsvarende sårbarhed findes ikke i de trådløse tastaturer, der kommunikerer via Bluetooth-standarden.

Links