Phishing rammer Facebook

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/1/2008

Phishing-svindlere indsamler brugernavne og passwords på brugere af Facebook.

Det foregår ved, at de skriver beskeder med links, der ser ud til at føre til en profil på Facebook. Men i virkeligheden fører linket til en kinesisk server. Her mødes man af en forfalsket login-side. Hvis man indtaster brugernavn og adgangskode, falder den i svindlernes hænder.

Beskederne med de risikable links dukker op som såkaldte Wall posts på Facebook. Kun venner kan skrive den slags indlæg. Så enten bruger svindlerne konti, de har hacket sig ind på, eller også har nogle af deres ofre gjort dem til venner, skriver Michael Arrington på bloggen Techcrunch.

Links