Polsk dreng hacker sporvogne

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/1/2008

En polsk teenager har hacket sig ind på sporskifterne til sporvognene i byen Lodz og afsporet fire vogne.

Den 14-årige ombyggede en tv-fjernbetjening, så den kunne bruges til at aktivere sporskifter i byens sporvognsnet. Politiet oplyser, at drengen havde skaffet oplysninger og udstyr ved uautoriserede besøg i sporvognsremiserne.

Ved en af afsporingerne kom 12 passagerer til skade, skriver den engelske avis The Telegraph. Ifølge avisen har drengen tilstået over for politiet, at han ændrede på sporskifternes indstilling.

Links