Microsoft advarer om Excel-hul

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/1/2008

Ældre versioner af Excel har muligvis en sårbarhed, som en angriber kan udnytte til at afvikle programkode med.

For at udnytte sårbarheden skal angriberen narre sit offer til at åbne et regneark, der er udformet på en særlig måde. Det laver fejl i arbejdslageret, som muligvis kan føre til, at der afvikles programkode.

Microsoft har udsendt en advarsel om sårbarheden. Der er endnu ikke udsendt rettelser, der løser problemet, da Microsoft stadig er i gang med at undersøge sagen.

Sårbarheden findes i Excel 2003 Service Pack 2, Excel Viewer 2003, Excel 2002, Excel 2000 og Excel 2004 til Mac.

Links