Svindlere bruger voice response

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/1/2008

En ny type phishing anvender voice response til at narre information fra ofrene.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, advarer om den nye type svindel, som de kalder "vishing." Svindleren sender en mail, sms eller anden type besked til sit offer. Beskeden advarer offeret om, at der er opstået et sikkerhedsproblem, og han bedes ringe til et bestemt telefonnummer for at høre nærmere.

En variant består i en sms-besked, der siger, at modtagerens bankkonto er blevet lukket. Man skal så ringe for at få den åbnet igen.

Når man ringer til nummeret, mødes man af et voice response-system. Det beder brugeren indtaste sit kortnummer og andre fortrolige oplysninger. Dermed falder de i svindlerens hænder.

Links