Angrebsværktøj bliver enklere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/1/2008

Den seneste version af angrebsværktøjet Metasploit har fået en Windows-grænseflade, som gør det lettere at bruge for hackere og sikkerhedsfolk.

Metasploit er et program, der gør det let at afprøve forskellige former for angreb mod en computer. Tidligere versioner har ikke haft en brugergrænseflade under Windows, i stedet har man skullet anvende en web-grænseflade.

Den nye version 3.1 har imidlertid fået en Windows-grænseflade. Chefudvikler H.D. Moore venter, at det vil øge mængden af brugere af systemet. Det er populært både blandt hackere og sikkerhedsfirmaer, der anvender det til at teste systemer for sårbarheder.

Sikkerhedsfirmaet Symantec advarer om, at den nye version indeholder en angrebsmetode til en sårbarhed i Novell Netware, som der ikke er udsendt rettelser til. Det skriver Computerworld US.

Links