Adobe lukker huller i Reader

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/2/2008

Adobe har udsendt Adobe Reader 8.1.2, der lukker flere alvorlige sikkerhedshuller i programmet.

Flere af hullerne regnes for alvorlige og kan udnyttes udefra. Sårbarhederne findes både i version 8 og i tidligere udgaver af Acrobat Reader. Derfor vil Adobe ikke offentliggøre nærmere detaljer om dem, før der også er rettelser klar til de ældre versioner.

Firmaet anbefaler alle at opgradere til den nye Adobe Reader 8.1.2, hvor sikkerhedshullerne er lukket.

Links