Tre gange flere chat-trusler i april

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/5/2008

Mængden af skadelige programmer, der udnytter chatnetværk, blev tredoblet i april. De fleste anvender IRC.

Det fremgår af en statistik fra sikkerhedsfirmaet Akonix. Det har registreret 21 nye trusler rettet mod chatnetværk i april, hvilket er tre gange flere end i marts måned.

Tallet siger kun noget om mængden af forskellige programmer, det angiver ikke, hvor udbredte de er på netværkene.

Hovedparten af de nye trusler er rettet mod IRC (Internet Relay Chat). Det er typisk botnetprogrammer, der anvender IRC som deres kommunikationsform. Andre programmer forsøger at angribe brugerne af MSN, Yahoo og AIM.

Links