Botnet-bagmand får 41 måneders fængsel

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/6/2008

En 21-årig amerikaner er idømt 41 måneders fængsel for at have inficeret en virksomheds netværk med botnet-programmer.

Robert Matthew Bentley, der erkendte sig skyldig, skal også betale en erstatning på 65.000 dollars. Han havde sammen med andre inficeret firmaet Newell Rubbermaids europæiske netværk med spyware i 2006.

Spywareprogrammet, der viste reklamer på brugernes pc'er, kom fra firmaet DollarRevenue. De betalte 38 cents for hver pc, som deres program blev installeret på i Europa. Prisen for en pc i USA var 25 cents. Firmaet blev i 200 idømt en bøde på 1,54 millioner dollars ved en retssag i Holland, skriver Computerworld US.

Dommen er resultatet af en årelang efterforskning, der har involveret politi og myndigheder i Storbritannien, USA, Frankrig og Finland.

Links