Dobbelt så mange botnet-pc'er

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/9/2008

I den seneste måned er mængden af pc'er i botnet steget voldsomt.

Det fremgår af statistikker fra organisationen Shadowserver, der overvåger en række botnet. Det er netværk af pc'er, som hackere kan fjernstyre uden deres ejeres vidende.

Frem til juli lå mængden af aktive pc'er i botnet under 200.000, i nogle perioder nede omkring 100.000.

Siden juli er der kommet mange til. I starten af september var tallet således over 450.000 pc'er.

Tallene bygger på en forudsætning om, at en botnet-pc er aktiv i højst 30 dage. Hvis man ikke har se den efter 30 dage, bliver den ikke længere regnet med. Regner man i stedet med en levetid på 10 dage, er tendensen tilsvarende, men mængden falder så til omkring 50.000 for et år siden og 200.000 i september.

Årsagen til stigningen kendes ikke. Flere botnet har imidlertid de seneste måneder været aktive med at udsende mails, der skal narre flere til at installere skadelige programmer på deres pc'er.

Links