Lov hindrer rensning af botnet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/10/2008

Den hollandske lovgivning forhindrede, at et sikkerhedsfirma kunne have fjernet botnetprogrammer fra 150.000 pc'er.

Det fortæller Vitaly Kamluk fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky til Version2. Det drejer sig om sagen fra august, hvor hollandsk politi arresterede en 19-årig, der mistænkes for at drive et botnet.

Kaspersky kunne have overtaget kontrollen med botnettet og udsendt en kommando, der gav pc'erne ordre til at fjerne botnetprogrammet.

"Men lovgivningen forbyder politiet at gribe ind i andres computere uden direkte tilladelse, så det kunne de ikke," siger Vitaly Kamluk til Version2.

I stedet måtte det hollandske politi nøjes med at informere bredt om problemet.

Links