Adobe fjerner sårbarheder i Shockwave

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/11/2011

Adobe har lukket fire alvorlige sikkerhedshuller i Shockwave Player til Windows og Macintosh.

Shockwave Player er en browserudvidelse, der giver mulighed for at vise animationer og andet multimediaindhold. Adobe har fundet fire alvorlige sårbarheder, der alle giver en angriber mulighed for at køre programmer på den sårbare computer. Det kræver blot, at offeret narres til at besøge et websted med en skadelig Shockwave-animation.

Fejlene er rettet i Shockwave Player 11.6.3.633 til Windows og Macintosh.

Anbefaling
Overvej at fjerne Shockwave Player, hvis du ikke besøger websteder, der kræver den. Ellers skal du hurtigst muligt installere den rettede version.

Links