Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/8/2012
HP har endnu ikke udsendt rettelser til fem sikkerhedshuller i firmaets produkter.Sårbarhederne blev registreret af Zero Day Initiative for et halvt år siden. Organisationen har en politik om at offentliggøre sårbarheder efter et halvt år, hvis leverandøren ikke har rettet fejlene inden da.
Derfor blev der for nylig offentliggjort fem sikkerhedshuller i HP's software. Sårbarhederne findes i disse produkter:
HP LeftHand Virtual SAN Appliance
HP Operations Agent for NonStop Server
HP Intelligent Management Center
HP iNode Management Center
HP Diagnostics Server
Zero Day Initiative vedligeholder også en liste over planlagte offentliggørelser. Af den fremgår det, at organisationen den 10. september planlægger at fortælle om yderligere fem sårbarheder i HP-software.
Ved samme lejlighed kommer der også fem sårbarheder i Microsoft-produkter forudsat at leverandørerne ikke når at rette dem inden da.
Anbefaling
Undersøg muligheden for at uskadeliggøre sårbarhederne, indtil HP udsender rettelser.