Rettelse til Internet Explorer på vej

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/9/2012

Om få dage udsender Microsoft en foreløbig rettelse, der lukker et aktuelt sikkerhedshul i Internet Explorer.

Rettelsen kommer i form af en Fix It-løsning, der blot kræver et enkelt klik. Det bliver ikke nødvendigt at genstarte pc'en for at aktivere beskyttelsen.

Der er tale om en foreløbig beskyttelsesfunktion, der forhindrer, at sårbarheden i Internet Explorer kan udnyttes. Senere ventes en rettelse, der fjerner sårbarheden.

Microsoft oplyser, at de kun har set få angrebsforsøg, der udnytter sårbarheden.

Anbefaling
Brug en anden browser, indtil Fix It-rettelsen er klar.

Links