Firefox 16 afventer rettelse

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/10/2012

Efter at Firefox 16 blev udsendt, opdagede Mozilla et sikkerhedshul i den nye version, der ellers skulle lukke 14 sikkerhedshuller. En rettet version ventes klar i dag.

Firefox 16 blev udsendt tidligere på ugen, men er nu trukket tilbage. Den nyopdagede fejl gør, at en angriber kan se, hvilke websteder en bruger har besøgt. Angriberen kan både se URL'er og parametre til dem.

Når den fejl er rettet, lukker Firefox 16 desuden 14 sikkerhedshuller, hvoraf de 11 regnes for alvorlige.

Flere af de alvorlige sårbarheder giver angribere mulighed for at køre programkode.

Anbefaling
Opdater til version 16, når den er klar. Har du allerede hentet den sårbare version, kan du overveje at nedgradere til version 15.0.1.

Links