Udsigt til færre sårbarheder i år

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/5/2003

Sikkerhedsforskerne fandt færre nye sårbarheder i første kvartal end i et gennemsnitskvartal sidste år. Det kan betyde en stagnation eller fald i antallet af sårbarheder i it-systemer.

Det amerikanske CERT Coordination Center registrerede i første kvartal 2003, at der blev fundet 959 nye sårbarheder i it-systemer. En sårbarhed er et sikkerhedshul, som en angriber kan udnytte til at få adgang til et system.

I gennemsnit blev der i hvert kvartal sidste år fundet 1032 nye sårbarheder. Hvis tendensen fortsætter, vil sikkerhedsforskerne dermed finde lidt færre sårbarheder i år end sidste år.

Siden 1998 er antallet af fundne sårbarheder ellers vokset voldsomt fra år til år. Flere gange er antallet fordoblet i forhold til året før. Det betyder ikke, at der var langt færre sårbarheder tidligere - der var blot ikke særlig mange, der ledte efter dem. Hvis tendensen fortsætter, kan det være et tegn på, at der er kommet balance mellem antallet af sårbarheder og dem, der leder efter dem.




Sårbarheder i it-systemer
År Sårbarheder
2000 1.090
20012.437
20024.129
2003 (første kvartal) 959


Links