DK-CERT og Protego i samarbejde

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/9/2003

Sikkerhedsorganisationen DK-CERT, der drives af UNI-C, har indgået samarbejde med sikkerhedsfirmaet Protego.

Med samarbejdet behøver kunder kun at henvende sig ét sted, når det gælder it-sikkerhed. DK-CERT bidrager med sårbarhedsdatabasen, der indeholder kendte sikkerhedshuller i en lang række programmer. Når der opdages en ny sårbarhed, får kunder besked, hvis de anvender et produkt, der er sårbart.

Protego bidrager med sikkerhedsscanninger, hvor man kontrollerer, at alle huller i nettet er lukket. Endvidere tilbyder parterne løbende rådgivning om udbedring af sikkerhedsproblemer, hotline-hjælp og opklaringsassistance.

Links