Mydoom.A er den hurtigst spredte orm nogensinde

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/1/2004

Mydoom.A har været den hidtil hurtigst spredte orm.

Da angrebet fra Mydoom.A var på sit højeste var hver tolvte e-mail inficeret med ormen. Det gør den til den hidtil hurtigst spredte orm til dato.

Sobig.F, der indtil nu har været den hurtigste, var vedhæftet 1 ud af 17 e-mails ifølge antivirusproducenten Panda Software.

Ifølge antivirusselskabet F-Secure er der tre grunde til Mydoom.A's voldsomme spredning:

1. E-mailen, som ormen er vedhæftet, kan minde om en fejlmeddelelse. Desuden optræder ormen i nogle forklædninger som en zip-fil, som mange brugere ikke anser for farlig.

2. Ormen blev udsendt midt på arbejdsdagen i USA. Det gjorde, at den hurtigt fandt vej til store firmanetværk.

3. Indsamlingen af e-mail-adresser foregik på flere måder. Udover at sende sig til adresser fundet i adressebøger på de inficerede computere forsøgte ormen også at danne email-adresser ved at gætte sig frem til ofte brugte brugernavne og sætte dem sammen med domænenavne, den allerede havde fundet.

Links