Sikkerhedsproblemer i staten

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/2/2004

Uvedkommende havde adgang til systemer og data hos hver sjette statslige myndighed i 2003

16 procent af de statslige myndigheder var udsat for uautoriserede besøg i it-systemerne i 2003. Det viser den årlige undersøgelse fra Danmarks Statistik af det offentliges brug af it. De tilsvarende tal for amter og kommuner var henholdsvis 8 og 7 procent.

De offentlige it-systemer var også hårdt ramt af virus. Hele 92 procent af amterne var således udsat for virusangreb " af generende eller alvorlig karakter" i årets løb, mens kun 59 procent af de statslige myndigheder og 56 procent af kommunerne blev ramt af virus.

Næsten alle offentlige myndigheder har ifølge undersøgelsen beskyttet it-systemerne med firewall og antivirussoftware, men kun cirka halvdelen har følt sig tilstrækkelig generet af spam til at opsætte spamfilter.

Links