TDC begrænser spam fra bredbåndskunder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/2/2004

06-02-2004: TDC har lukket af for kundernes private mailservere for at dæmme op for spam sendt fra bredbåndskunder.

TDC har lukket for port 25 hos sine bredbåndskunder. Det sker for at dæmme op for spam sendt fra intetanende kunder, der får misbrugt bredbåndsforbindelsen af hackere til udsendelse af spam.

Lukningen af port 25 rammer kunder med egne mailservere, der nu er henvist til en omdirigering af posten via TDC's mailserver. Det er således ikke længere muligt at benytte mailservere hos andre udbydere end TDC.

På TDC's websted findes oplysninger om hvilke følger, ændringen får for den enkelte kunde.

Links