Forbrugerstyrelsen jager net-svindlere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 11/2/2004

Forbrugerstyrelsen har indledt tre dages intensiv jagt på svindlere på nettet. Det sker i samarbejde med tilsvarende organisationer i 23 lande.

Jurister i Forbrugerstyrelsen kigger i tre dage nærmere på danske websteder, der lover mere, end de kan holde. Det sker i samarbejde med forbrugermyndigheder i 23 andre lande fortrinsvis i Europa.

Juristerne går efter hjemmesider, der tilbyder en række forskellige metoder til at blive rig i en fart.

Det sker f.eks. gennem tilbud om ekstremt velbetalt hjemmearbejde, der pludselig tillægges startgebyrer og høje ekstraomkostninger eller invitation til medvirken i projekter med overdrevne indtjeningsmuligheder, der ofte medfører tab på tusindvis af kroner efter, at man har skudt penge i.

Hvis et tilbud ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis det, advarer styrelsen.

Links