Kvindelig, belgisk virusprogrammør arresteret

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/2/2004

Belgisk politi har arresteret den 19-årige kvindelige virusprogrammør Gigabyte. Hun menes, at stå bag i alt fire virusser.

Gigabyte blev arresteret i sin hjemby Mechelen. Politiet konfiskerede fem pc'er i hendes hjem og lukkede hendes website, som er blevet brugt til at sprede virusserne.

Gigabyte havde set sig gal på antivirus-konsulenten Graham Cluley efter hans udtalelse om, at langt de fleste virusprogrammører var mænd, og hun satte sig for at bevise, at kvinder også kunne være med. Et par af hendes virusser indeholdt grove fornærmelser mod Cluley.

Hendes angreb mod Cluley er fortsat i e-mails og på forskellige web-sider, og denne aktivitet har angiveligt lettet politiets arbejde med at opspore hende.

Gigabyte risikerer op til tre års fængsel og en bøde på 100.000 euro.

Links