Netsky-kildekode bruges af nye programmører

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/3/2004

De seneste versioner af Netsky tyder på, at nye programmører har arbejdet videre med ormens kildekode.

Netskys programmør proklamerede i sidste uge i koden til Netsky.K, at han ikke ville udsende flere versioner af ormen, men at han ville offentliggøre kildekoden.

Siden da er yderligere to versioner af Neysky sendt i omløb, og sikkerhedseksperter vurderer, at det tilsyneladende er nye kræfter, der står bag. Det skriver nyhedstjenesten Silicon.com.

Indtil Netsky.K indeholdt de forskellige varianter af ormen drillerier rettet mod programmørerne af Mydoom og Bagle. Det gør de to seneste udgaver ikke.

De forsøger heller ikke som de tidligere versioner at fjerne Bagle-ormen fra inficerede computere.

Ifølge det finske antivirusfirma F-Secure er Netskys kildekode endnu ikke dukket på de sædvanlige mødesteder for virusprogrammører på nettet, så koden er sandsynligvis blevet distribueret via lukkede mailinglister.

Links