Engelsk politi anholder 12 internet-svindlere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/5/2004

I sin anden aktion mod phishing indenfor en uge har engelsk politi anholdt tolv østeuropæere, der har medvirket til at narre penge fra engelske netbankkunder.

De seks mænd og seks kvinder kommer fra de tidligere Sovjet-republikker Estland, Letland, Rusland og Ukraine. Anholdelserne fandt sted i London og Kent, hvor de 12 har opholdt sig.

Selve phishing-forsøgene er foregået fra østeuropæiske lande. De tolv anholdte har stået for at hvidvaske penge, som det er lykkedes svindlerne at phishe fra engelske bankkonti. For ulejligheden har de angiveligt modtaget syv procent af de tilsvindlede beløb, som politiet vurderer løber op i hundredtusindvis af pund.

Det engelske politik foretog i sidste uge sin første phishing-anholdelse, da de pågreb en engelsk mand, der har efterlignet de østeuropæiske svindleres metoder.













Lad DK•CERT følge virksomhedens sikkerhed
Vi skræddersyr overvågningen af dine it-systemer.
Læs mere Læs mere om DK•CERTs abonnementsordning



Printversion (pdf-format) Printversion (PDF) Læs mere om DK•CERTs abonnementsordning

Links