Orm spreder sig via dansksproget e-mail

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/6/2004

Ormen Zafi.B spreder sig via e-mail på flere forskellige europæiske sprog blandt andet dansk.

Ormen, der også går under navnet Erkez.B, bruger e-mail-adressens landekode til at udvælge en tekst på modtagerens sprog.

Den danske udgave af e-mailen kan for eksempel se sådan ud:

Til: Eva
Emne: E-Kort!
Vedhæftet fil: "link.ekort.index.phpV7ab4.kort.pif"
Indhold: Mit hjerte banker for dig!

Hvis modtageren af e-mailen åbner den vedhæftede fil, vil ormen inficere computeren. Herefter forsøger den at sabotere installeret sikkerhedssoftware ved at overskrive programmernes eksekverbare filer.

Ormen forsøger så at etablere et denial of service-angreb mod en række ungarske websteder.

Endelig leder den filer på harddisken igennem for at finde e-mail-adresser, som den så videresender sig selv til.

Flere antivirusselskaber har værktøjer, der kan fjerne ormen fra computeren.

Links