Store websteder lukket af DDoS-angreb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/6/2004

En række af internettets mest besøgte websteder var i to timer tirsdag eftermiddag lukket for adgang. Ifølge hostingfirmaet Akamai skyldes det et omfattende DDoS-angreb.

Akamai har servere placeret over hele verden og lever af at regulere trafikken til sine kunders websteder ved at sende besøgende videre til nærmeste server. Blandt de ramte Akamai-kunder er Microsoft, Yahoo og Google; også antivirusopdatering til Symantec- og Trend Micro-kunder var utilgængelig.

Det er anden gang indenfor en måned, at Akamai har problemer med adgangen til kundernes websteder. Den 24. maj var adgangen til websteder lukket ned i op til otte timer; ifølge Akamai på grund af en teknisk fejl.

Links