Akamai: Fire procent af vore kunder ramt af denial of service-angreb

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/6/2004

Hostingfirmaet Akamai forsøger nu at afkræfte nogle af de mange rygter om det omfattende Denial of service-angreb, der ramte firmaets servere tirsdag eftermiddag.

Angrebet var rettet mod specifikke web sites på Akamais servere. Resultatet blev, at brugere forgæves forsøgte at komme ind på blandt andre Microsofts, Yahoos og Googles websteder.

Ifølge Akamai ramte angrebet fire procent af selskabets cirka 1.100 kunder. Det var dog kun to procent, der havde mærkbare følger af angrebet.

Denial of service-angrebet blev sandsynligvis udført med zombiemaskiner. Det vil sige computere, der ved hjælp af eksempelvis en orm har fået oprettet en bagdør, som hackere kan bruge til at fjernstyre systemet.

Ved at få tusindvis af computere til at rette henvendelse til det samme websted samtidigt, kan hackerne effektivt oversvømme web-serveren med trafik.

Links