Rolig august for web-graffiti

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/9/2004

76 danske domæner blev i august måned udsat for web-graffiti. Det er en lille stigning, men der er langt op til rekorden fra maj måned.

Web-graffiti består i, at en hacker får adgang til en webserver og placerer sine egne sider på den i stedet for de sider, som webstedets ejer har lagt der. I maj måned i år gik det ud over 452 danske domæner, fremgår det af tal fra webstedet Zone-H. Augusts 76 angreb udgør en lille stigning i forhold til juli måneds 58.

Over halvdelen af domænerne blev ramt i såkaldte masseangreb, hvor flere domæner, der befinder sig på samme fysiske server, bliver overtaget. Dermed er antallet af servere, der blev ramt, sandsynligvis under 40.

Syv af angrebene i august ramte domæner, der tidligere har været ramt af web-graffiti.

Links