AI-forordningen: Hvorfor faseopdelt implementering?
Når AI-forordningen nu kun delvist er trådt i kraft, skyldes det at EU har valgt en gradvis udrulning af AI-forordningen. Årsagen til denne faseinddelte udrulning er flere:
- Teknologien udvikler sig hurtigt
- Kunstig intelligens er i konstant forandring, og en faseopdelt model giver mulighed for at justere reglerne undervejs.
- Virksomheder og myndigheder har brug for tid til at tilpasse sig
- AI-forordningen indeholder omfattende krav til dokumentation, risikohåndtering og compliance. Den gradvise indfasning giver virksomheder mulighed for at implementere de nødvendige processer.
- Vil forebygge unødvendige barrierer for innovation
- Hvis AI-forordningen var trådt i kraft fuldt ud fra dag ét, kunne det have skabt usikkerhed og hæmmet AI-udviklingen i Europa. Med en gradvis tilgang kan virksomheder og forskere fortsætte deres arbejde, mens de tilpasser sig de nye krav.
- Mulighed for justering baseret på erfaringer
- Ved at indføre reglerne i etaper kan EU overvåge, hvordan de påvirker AI-markedet, og foretage nødvendige ændringer, inden de sidste regler træder i kraft i 2027.
Sådan fremgår det af materialet og det betyder altså en flerfaset implementering.
Fem år undervejs
Selve arbejdet med EU's AI-forordning har også været længe undervejs. Det begyndte i oktober 2020, hvor Det Europæiske Råd drøftede behovet for regulering af kunstig intelligens. Den 21. april 2021 fremlagde Europa-Kommissionen et formelt forslag til AI-forordningen.
Efter omfattende forhandlinger nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om forordningens endelige tekst den 8. december 2023. Europa-Parlamentet vedtog forordningen den 13. marts 2024, og Rådet godkendte den den 21. maj 2024. Forordningen trådte formelt i kraft den 1. august 2024, men 2. februar 2025 er altså datoen for ikrafttrædelsen af de første specifikke regler i AI-forordningen. Ikrafttrædelsesdatoen er gældende for alle medlemslande.
Samlet set tog udarbejdelsen af AI-forordningen ca. fire år, fra de indledende drøftelser i 2020 til ikrafttrædelsen i 2024. Til sammenligning tog den tilsvarende proces med persondataforordningen (GDPR) seks år.
Det var Margrethe Vestager, der som daværende konkurrencekommissær og ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder var ansvarlig for igangsætningen af arbejdet.