Kritisk FortiWeb-sårbarhed - høj EPSS-score
Den 14. november 2025 udsendte Fortinet en advarsel om en kritisk "Path Confusion" sårbarhed i FortiWeb, som aktivt udnyttes i angreb mod internetvendte systemer. Sårbarheden har id'et EUVD-2025-197613 / CVE-2025-64446 og en CVSSv3-score på 9.1. EPSS-scoren er pt. 39,23 pct.
De berørte versioner er
- FortiWeb 7.0.0 – 7.0.11
- FortiWeb 7.2.0 – 7.2.11
- FortiWeb 7.4.0 – 7.4.9
- FortiWeb 7.6.0 – 7.6.4
- FortiWeb 8.0.0 – 8.0.1
Sårbarheden gør det muligt for en uautoriseret aktør at udføre administrative kommandoer via manipulerede HTTP/HTTPS-forespørgsler. Det sker gennem en fejl i FortiWebs håndtering af sti-validering, som kan omgå adgangskontrol.
Da der endnu ikke er frigivet en opdatering, anbefaler Fortinet følgende workaround:
- Deaktiver HTTP/HTTPS på internetvendte grænseflader.
- Sørg for, at administrationsgrænseflader kun er tilgængelige internt.
Dette reducerer risikoen betydeligt, men er ikke en permanent løsning.
Der er bekræftet aktiv udnyttelse. Det anbefales derfor at organisationer
- Gennemgår logs for mistænkelige HTTP/HTTPS-anmodninger.
- Overvåger systemer for uautoriserede ændringer.
- Implementerer netværkssegmentering og adgangsbegrænsning.